Massage

Massage er en ældgammel behandlingsform, hvor man med forskellige greb som strygninger, tryk og æltning stimulerer kroppen til at give slip på spændinger og genfinde sin naturlige balance.

Hos Højslev Helsecenter arbejder vi fortrinsvis med fysiurgisk massage. Det er en meget dybdegående massageform, hvor man retter opmærksomheden på den enkelte muskels tilstand, dens udspring og tilhæftning samt det kropsområde hvor der er ømhed.

Fysiurgisk massage anvendes til behandling af stive og ømme muskler, der kan opstå som følge af belastende arbejdsstillinger og statiske bevægelser. Behandlingen kan også bruges til muskler der er trætte og skadede efter idrætsudøvelse, det kan være generel overbelastning eller skader som fibersprængninger og lignende. Her kan musklerne blødgøres og restituere hurtigere hvis de masseres.

Hvad gør massage:
Massage kan forebygge, lindre eller helbrede mange lidelser i kroppens bevægeapparat, altså muskler, sener og led.

Ved lokale hævelser eller blodansamling kan massagen hjælpe med til at sprede vævsvæsken og derved give øget restituering og lindring.

Behandlingen sætter gang i kredsløbet og øger derved blodgennemstrømningen, så blodet bliver presset op til hjertet og kommer iltet tilbage til musklerne. Derved øges udskillelsen af musklernes ophobede affaldsstoffer. Samtidig stimuleres lymfesystemet. som arbejder på at transportere affaldsstofferne væk.

Med den dybdegående massage kan man løsne sammenfiltrede muskelfibre og blødgøre arvæv, som kan opstå efter overbelastning eller skade.

Massage øger musklernes elasticitet og fleksibilitet og kan derved give afspænding og velvære i hele kroppen.

Her på klinikken arbejder vi også med Kranio-Sakral tearpi som kan være gavnlig som understøttende behandling til massagen. Og vi laver gerne en kombinationsbehandling.

Råd og Vejledning
For at vedligeholde sine muskler og holde kroppen smidig efter en behandling. kan det være en god ide, selv at arbejde videre med stræk og evt. styrkeøvelser. Vi hjælper gerne med gode råd og vejledning til dette.